more boy
skriv
Nogle gange får man mange flere tanker på plads ved at evaluere dem og forklare dem til andre. Personligt får jeg meget mere styr på, hvad jeg egentligt føler, når jeg forsøger at sætte ord på det. For når jeg bare går rundt og tænker for mig selv, så behøver man sådan set ikke at sætte rigtige ord på; man ved jo hvad man selv mener - men det er så det man ikke gør alligevel. Prøver man at fortælle, sine tanker til andre (eller bare til et tomt rum) er det en del sværere end bare at fortælle det til sig selv.
Jeg er typen som snakker rigtig meget med mig selv, og det kan til tider være rigtig mærkeligt. Da jeg var mindre snakkede jeg så meget med mig selv, at jeg begyndte at have en stemme i hovedet, som svarede mig. Jeg var rigtig bange for den, for stemmer i hovedet er aldrig en god ting: Man hører så meget om folk, som døjer med den slags og jeg ville slet ikke. Jeg kunne ikke stoppe med at snakke med mig selv, for jeg fandt en form for ro i det, men samtidig var jeg så bange for stemmen, at jeg græd og tiggede mig selv om at stoppe. Og det er faktisk slet ikke længe siden, at stemmen er begyndt at holde op. Den uhyggelige stemme. Jeg har selvfølgelig stadig min egen stemme i hovedet og jeg tror, at det altid har været den, som har plaget mig. Jeg er meget paranoid generelt og det kan være rigtig træls til tider, for jeg bliver skræmt så uendelig let.
I dag snakker jeg stadig med min selv og er blevet opdaget i det et par gange. Nogen synes det er sjovt, andre sødt, mens nogle helt tredje synes at det er super underligt. Jeg kan godt forstå dem, for det er da lidt underligt - men for at være ærlig, tror jeg at de fleste har prøvet at snakke lidt med dem selv. Jeg får i hvert fald afklaret en masse tanker, når jeg snakker med mig selv og det ville jeg ikke være foruden.
Men udover at snakke med mig selv, skriver jeg også dagbog - og blog selvfølgelig. En dagbog er rigtig god, for her kan man gå tilbage til forrige dage og læse, hvad man følte. Det er meget rart at kunne læse, hvordan man havde det for en måned siden, hvis man havde det rigtig dårligt. Nogle gange skriver jeg om problemer jeg har haft, og når jeg så læser problemet igennem senere, er det nemmere for mig at se, om jeg gjorde noget forkert eller om jeg gjorde alt rigtigt.
En dagbog kan jeg anbefale alle. Jeg har set dem blive anbefalet til folk, som generelt har mange følelser, men lad os være ærlige: Vi er teenagere, vi er unge. Vi har dælme mange følelser og der er meget at tænke på. Nogle gange er det rart at skrive det ned, for så kan man få lov til at tænke på noget andet - og stadig have muligheden for at vende tilbage til netop de tanker senere.
Ved ikke helt, hvad jeg ville med alt dette, men sådan er denne blog vel.. Get to know you, get to know me. Nogle gange er det tekstfyldte romaner om mine tanker, mens billeder andre gange fanger mit humør bedre end alverdens ord.
Jeg er typen som snakker rigtig meget med mig selv, og det kan til tider være rigtig mærkeligt. Da jeg var mindre snakkede jeg så meget med mig selv, at jeg begyndte at have en stemme i hovedet, som svarede mig. Jeg var rigtig bange for den, for stemmer i hovedet er aldrig en god ting: Man hører så meget om folk, som døjer med den slags og jeg ville slet ikke. Jeg kunne ikke stoppe med at snakke med mig selv, for jeg fandt en form for ro i det, men samtidig var jeg så bange for stemmen, at jeg græd og tiggede mig selv om at stoppe. Og det er faktisk slet ikke længe siden, at stemmen er begyndt at holde op. Den uhyggelige stemme. Jeg har selvfølgelig stadig min egen stemme i hovedet og jeg tror, at det altid har været den, som har plaget mig. Jeg er meget paranoid generelt og det kan være rigtig træls til tider, for jeg bliver skræmt så uendelig let.
I dag snakker jeg stadig med min selv og er blevet opdaget i det et par gange. Nogen synes det er sjovt, andre sødt, mens nogle helt tredje synes at det er super underligt. Jeg kan godt forstå dem, for det er da lidt underligt - men for at være ærlig, tror jeg at de fleste har prøvet at snakke lidt med dem selv. Jeg får i hvert fald afklaret en masse tanker, når jeg snakker med mig selv og det ville jeg ikke være foruden.
Men udover at snakke med mig selv, skriver jeg også dagbog - og blog selvfølgelig. En dagbog er rigtig god, for her kan man gå tilbage til forrige dage og læse, hvad man følte. Det er meget rart at kunne læse, hvordan man havde det for en måned siden, hvis man havde det rigtig dårligt. Nogle gange skriver jeg om problemer jeg har haft, og når jeg så læser problemet igennem senere, er det nemmere for mig at se, om jeg gjorde noget forkert eller om jeg gjorde alt rigtigt.
En dagbog kan jeg anbefale alle. Jeg har set dem blive anbefalet til folk, som generelt har mange følelser, men lad os være ærlige: Vi er teenagere, vi er unge. Vi har dælme mange følelser og der er meget at tænke på. Nogle gange er det rart at skrive det ned, for så kan man få lov til at tænke på noget andet - og stadig have muligheden for at vende tilbage til netop de tanker senere.
Ved ikke helt, hvad jeg ville med alt dette, men sådan er denne blog vel.. Get to know you, get to know me. Nogle gange er det tekstfyldte romaner om mine tanker, mens billeder andre gange fanger mit humør bedre end alverdens ord.
pb på fb m. ph
Åbner min lækre sandwich fra PH-cafeen ved Halmtorvet! ♥
just in
me, myself and iin the shades of black and white
sygemeldt
introducing boy
Albummet "Mutual Friends" fra de to piger bag musikgruppen Boy er helt fantastisk. Jeg gav min søster det i julegave, men nu er jeg selv helt forelsket!
året der kommer | året der gik
Jeg, Nadja, vil i det kommende år forsøge at få styr på mit liv, endnu engang. Jeg vil rydde
op så ofte som muligt, vælge facebook fra, når bedre aktiviteter finder sted. Jeg vil vaske mit
tøj, og lade være med at lade min vasketøjskurvs indhold blive højere end min kat. Jeg vil
lave mine lektier og forbedre mine karakterer. Jeg vil se alle eksisterende sæsoner af Game
of Thrones og jeg vil sørge for, at lige meget hvor jeg går hen, vil jeg se fabulous ud.
Det lyder måske lidt åndssvagt og meget kliché, men jeg prøver da i det mindste! Jeg er ikke typen, som kan sætte sig for at stoppe med at ryge, at tabe 20 kg eller at finde ud af, hvad jeg vil med livet. Jeg er simpelthen lidt for ung endnu, vil jeg selv mene.
ÅR 2013 er løbet forunderligt hurtigt, men når jeg ser tilbage på fx mine blogindlæg fra januar, kan jeg se, at jeg har udviklet mig så meget. Jeg vil kigge tilbage på mine nytårsforsæt fra sidste år. Dem skrev jeg 1. januar og du kan se dem her. Har jeg fuldført dem? Halvt. Ja, jeg har besøgt min efterskole, men ikke så meget, som jeg gerne ville. Ja, jeg har prøvet at være glad, men i dette år har jeg været så ked af det og sur mange flere gange, end jeg har lyst til at indrømme. Og nej - bare nej: Jeg er ikke begyndt at løbe. Ikke så meget som én gang har jeg været ude at løbe.
Har I opfyldt jeres forsæt fra sidste år? Har I nogle for det kommende år?