uncovered

Afbilledet fra den vinkel, som jeg aller oftest ser mig selv fra, prøver jeg at vise med ni enkle billeder, hvem jeg er: Jeg hedder Nadja og jeg er en pige på 19 år, som bor og er opvokset i København. Lige nu går jeg på gymnasiet, og som enhver anden teenager går jeg igennem en masse perioder; har op og nedture; kæmper med en masse tanker - osv.

Jeg er på den ene side en naturvidenskabelig pige, som elsker alt der har med matematik, fysik og udfordringer at gøre. Jeg har valgt en science-linje på mit gymnasium og trives med det høje niveau, min klasse tilbyder. Jeg har deltaget i matematik-konkurrencer (note 21/11-13: Jeg er gået videre i Georg Mohr-konkurrencen og venter spændt på 2. runde) og jeg elsker generelt bare lege og spil, hvor man skal tænke logisk.
På den anden side er jeg meget kreativ og fantasifuld. Jeg spiller klaver, strikker og tegner rigtig meget - og så kan jeg godt lide at lave teater. Jeg har gået på en kreativ efterskole, hvor jeg ikke bare udviklede mig utroligt meget som person, men også som kreativt væsen. Jeg lærte at tænke ud af boksen og det synes jeg hjælper mig meget i dag, hvor dagene let kan smelte sammen i mit næsten-voksen-liv.

Lærere, forældre, you name it, jeg har styr på det! Jeg har altid været god med voksne. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men jeg er ualmindeligt god til at charmere mig ind på dem, og jeg har derfor altid været mange af lærerenes yndlings - og altid velkommen hjemme hos mine venner.

Diverse adjektiver, som jeg ofte får smidt i hovedet er flittig, smilende, åben, imødekommende, humoristisk, kreativ og temperamentfuld.
Adjektiver, jeg selv ville kategorisere mig med kunne være perfektionistisk, flyvsk, drømmende, følsom, genert, egoistisk og usikker.
Det er ret sjovt at se forskellen i disse ord, for selvom de sagtens kan spille sammen og egentligt er med til at danne den person jeg er, afspejler de også rigtig meget forskellen i, hvem jeg er, og hvem jeg viser jeg er. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg tror inderligt, at jeg er den eneste i verden, som virkelig kender mig selv. Jeg har arbejdet så meget med temperamentkontrol og lign. tidligere, men der har bare været ret mange problemer gennem tiden. Og jeg har aldrig fået snakket med en person om alt. Der er nogle der ved det ene, mens andre ved det andet - og så er der de ting, ingen ved.
Men det er netop derfor jeg blogger. For at give en eller anden derude et indblik i, hvem jeg er.