en helt specielt en
Ok, lidt useriøst indlæg tidligere på måneden, men så er det godt, at dem, som nyder at læse mine tekstindlæg (findes de???), også får en lille godte nu.
Jeg har faktisk længe haft idéen om at skrive om dette emne, men har ikke rigtig haft modet til det. Også fordi det nok er noget de fleste teenagere kommer til at gennemgå. Det, jeg skriver, går nok mest ud til alle pigerne - fordi jeg selv er en pige, og I dermed måske kan sætte jer ind i min tankegang. Men med overskriften "En helt speciel en", kan man næsten gætte, hvad jeg kommer til at skrive om. Drenge.
Siden jeg startede i skole i 2001 tror jeg ikke, at jeg har levet et eneste sekund uden, at der var en eller anden dreng, som jeg syntes var sød: Jeg har aldrig været crush-fri. Jeg er dog ret genert, så det er aldrig rigtig blevet til noget med de drenge. Tjo, jeg har da selvfølgelig haft få (under gennemsnittet, vil jeg tro) flirts, men ikke noget større. Det er faktisk så ligegyldigt, hvor det startede henne, og hvor lidt jeg har haft med drenge at gøre før, for jeg føler at jeg lige nu er et rigtig godt sted - og det var det, som jeg oprindeligt bare gerne ville skrive om.
Jeg har haft svært ved at skulle fortælle om det på bloggen, men jeg tror, jeg er ved at få noget der kunne minde om en kæreste. Jeg har faktisk svært ved at fortælle om det til nogen. Mine forældre har nok ikke haft svært ved at regne det ud, for vi sover ofte sammen, men jeg har endnu ikke direkte sagt det. Mine nærmeste venner ved det selvfølgelig, men det er ikke alle mine klassekammerater, der har fået det at vide endnu. Det er helt mærkeligt, for vi er jo ikke kærester. Det er ikke noget vi har snakket om, så der er ikke sat en titel på det, men jeg tror heller ikke jeg gider være hans kæreste. Han er super sød og jeg elsker at være sammen med ham, for det er så hyggeligt, men der er et eller andet useriøst over det. Jeg ved at han ikke er typen, som tager i byen og scorer andre (hvilket jeg heller ikke er), men jeg ved ikke om han ville gøre det, hvis han havde muligheden. Jeg er slet ikke sikker på om vi er sammen som i bare os to, eller om vi bare hygger os engang imellem, når vi begge lige har tid og lyst.
Selvom jeg uendeligt gerne ville have et svar, så er jeg også bange for svaret.. For et eller andet sted, så vil jeg kun have svaret, hvis det er den første mulighed. Fuck jeg ved ikke hvorfor jeg sidder og skriver alt det her, jeg er bare forvirret, måske skulle det have været i min dagbog og ikke ude på det åbne internet..........
Jeg har faktisk længe haft idéen om at skrive om dette emne, men har ikke rigtig haft modet til det. Også fordi det nok er noget de fleste teenagere kommer til at gennemgå. Det, jeg skriver, går nok mest ud til alle pigerne - fordi jeg selv er en pige, og I dermed måske kan sætte jer ind i min tankegang. Men med overskriften "En helt speciel en", kan man næsten gætte, hvad jeg kommer til at skrive om. Drenge.
Siden jeg startede i skole i 2001 tror jeg ikke, at jeg har levet et eneste sekund uden, at der var en eller anden dreng, som jeg syntes var sød: Jeg har aldrig været crush-fri. Jeg er dog ret genert, så det er aldrig rigtig blevet til noget med de drenge. Tjo, jeg har da selvfølgelig haft få (under gennemsnittet, vil jeg tro) flirts, men ikke noget større. Det er faktisk så ligegyldigt, hvor det startede henne, og hvor lidt jeg har haft med drenge at gøre før, for jeg føler at jeg lige nu er et rigtig godt sted - og det var det, som jeg oprindeligt bare gerne ville skrive om.
Jeg har haft svært ved at skulle fortælle om det på bloggen, men jeg tror, jeg er ved at få noget der kunne minde om en kæreste. Jeg har faktisk svært ved at fortælle om det til nogen. Mine forældre har nok ikke haft svært ved at regne det ud, for vi sover ofte sammen, men jeg har endnu ikke direkte sagt det. Mine nærmeste venner ved det selvfølgelig, men det er ikke alle mine klassekammerater, der har fået det at vide endnu. Det er helt mærkeligt, for vi er jo ikke kærester. Det er ikke noget vi har snakket om, så der er ikke sat en titel på det, men jeg tror heller ikke jeg gider være hans kæreste. Han er super sød og jeg elsker at være sammen med ham, for det er så hyggeligt, men der er et eller andet useriøst over det. Jeg ved at han ikke er typen, som tager i byen og scorer andre (hvilket jeg heller ikke er), men jeg ved ikke om han ville gøre det, hvis han havde muligheden. Jeg er slet ikke sikker på om vi er sammen som i bare os to, eller om vi bare hygger os engang imellem, når vi begge lige har tid og lyst.
Selvom jeg uendeligt gerne ville have et svar, så er jeg også bange for svaret.. For et eller andet sted, så vil jeg kun have svaret, hvis det er den første mulighed. Fuck jeg ved ikke hvorfor jeg sidder og skriver alt det her, jeg er bare forvirret, måske skulle det have været i min dagbog og ikke ude på det åbne internet..........
fantastiske videoer
i'm blue
on and on and on and on
Jeg bruger for tiden ret meget tid på skole. Jeg har mange afleveringer for og siden vi nærmer os slutningen på skoleåret, er der fag, som jeg skal have imponeret i. For eksempel vil jeg meget gerne op på et tital i fransk mundtlig og min karakter i biologi ville heller ikke tage skade af at være en del højere... Men at have fokus på så mange fag gør det mindre muligt for mig at have fokus på så meget andet. Og et eksempel på dette kunne være min blog, hvilket jeg gerne vil undskylde meget for, men jeg bliver nødt til at prioritere nogle gange. Og når jeg prioriterer, vil skolen og det sociale altid komme først; og så må jeg bruge resten af tiden ved computeren.
Men som sagt, bliver jeg også nødt til at prioritere det sociale i mit liv. Jeg har det for tiden vist nok rigtig godt socialt. Der er nogle pigeproblemer i min klasse, og selvom jeg ikke selv er den største fan af at snakke dårligt om andre, så har jeg fået at vide, at der vist er nogle, som snakker ikke så pænt om mig, når jeg ikke er til stede. Det er ikke den fedeste situation at stå i, kan det lade til, men jeg har det faktisk overraskende godt. Selvom det tynger mig lidt ned, så har jeg nogle rigtigt gode venner, og jeg ville hellere blive bagtalt end ikke at være sammen med dem.
Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med alt det her, men hvad fanden, kan jeg så også tænke. Det er min blog og jeg skriver vel lidt, hvad jeg har lyst til. Jeg håber, at i morgen bliver en god dag.
Men som sagt, bliver jeg også nødt til at prioritere det sociale i mit liv. Jeg har det for tiden vist nok rigtig godt socialt. Der er nogle pigeproblemer i min klasse, og selvom jeg ikke selv er den største fan af at snakke dårligt om andre, så har jeg fået at vide, at der vist er nogle, som snakker ikke så pænt om mig, når jeg ikke er til stede. Det er ikke den fedeste situation at stå i, kan det lade til, men jeg har det faktisk overraskende godt. Selvom det tynger mig lidt ned, så har jeg nogle rigtigt gode venner, og jeg ville hellere blive bagtalt end ikke at være sammen med dem.
Jeg ved ikke helt, hvor jeg vil hen med alt det her, men hvad fanden, kan jeg så også tænke. Det er min blog og jeg skriver vel lidt, hvad jeg har lyst til. Jeg håber, at i morgen bliver en god dag.