sverige

Med min klasse har jeg været på hyttetur i Sverige i weekenden. Det er noget jeg vil bruge mine tanker på længe endnu tror jeg.

jeg er lidt stresset for tiden


mandag, fysik-aflevering; tirsdag, engelsk-aflevering; onsdag, skolearrangement; torsdag, skitur til sverige; søndag, hjemme; mandag, biologi-aflevering

dagens fotorulle

fotofjol med festlige faces
En igengående duo i mit photobooth-bibliotek besteående af Cecilie og undertegnede.

ferietanker

Nu når jeg sidder alene hjemme i tom- og stilheden, får jeg lov til at lade tankerne flyve. Der er så mange ting jeg burde og ikke burde, som fylder min krop med tvivl og stress. Af den grund giver jeg mig selv fri og lader mig taste få ord ind på min blog, som får mig til at slappe af.

Jeg burde skrive min dansk stil.
Men jeg kan ikke finde inspirationen eller lysten til det nogen vegne. Der er fem emner at skrive om, og jeg synes, at de alle er åndssvagt dårlige. Jeg kan vælge mellem et digt, som absolut ingen mening giver, et kedeligt uddrag af en roman, to artikler om medier eller at skrive et essay - igen om medierne. Selv min dansklærer indrømmede, at hun simpelthen syntes, at det var et mærkeligt stilehæfte. Men hvorfor i alverden har konen så valgt det? Jeg har ikke lyst til at skrive den dumme dansk stil. Jeg kan meget bedre lide at sidde og skrive sådan her. Sidde og skrive om mit liv til ingen modtager.

Jeg burde løbe en tur.
Jeg kan ikke finde nogle gode undskyldninger for dette udover, at det regner. Jeg burde bare tage mig sammen. Eller også burde jeg bare tage endnu en kage. Jeg synes det er svært at skelne mellem de to. ♥

Jeg burde rydde op.
I mit sind; på mit værelse; i mit køkken; i min garderobe. Jeg burde bare generelt tage mig sammen.

Og så kan jeg jo sidde og brokke mig i endeløse timer over, at livet er urimeligt. Jeg kunne sidde og finde på utallige undskylder for ikke at gøre, hvad jeg burde, men i stedet sidde foran min computer. Men jeg orker ikke. Selv det er jeg for doven til. Og ja, livet er urimeligt - men det er lige for alle: Urimeligt for alle. Og det gør det hele lidt mere rimeligt for mig.

en triologi

Mine snapchat venner kender vist alle min holdning til sne...